Sunde resultater

Få et hurtigt indblik i en række af de sunde tiltag jeg har stået bag

Jeg har været involveret i en lang række af internationale, nationale, lokale og interne digitale hjerteprojekter siden 2001. Jeg har udvalgt nogle af dem, som du måske kender, eller som jeg vurderer har nutidig relevans. Der er selvfølgelig langt mere at fortælle om hver enkelt eksempel, så du er naturligvis velkommen til at kontakte mig for yderligere information

Nationale sundhedskampagner

Tæl dine skridt
Helses skridttællerkampagne blev gennemført i 2005, 2007 og 2008 med sammenlagt flere end 55.000 deltagere. Med 3 ugers intens indrapportering af skridt på taeldineskridt.dk, blev der dannet grundlag for en gennemførselsprocent på over 80 samt en gennemsnitlig øgning af deltagernes fysiske aktivitetsniveau på 18%.

B.T. Løb dig sund
Landets sundeste avis tilbød i 2009 og 2010 hele Danmarks befolkning et 10 ugers løbeprogram genereret online med udgangspunkt i den enkelte deltagers aktuelle form. Flere end 230.000 løbetræninger blev gennemført på kampagnens 10 uger, og over 60% af de 16.000 deltagere nåede hele vejen i mål.

SundhedsRyk
I tæt samarbejde med Forebyggelsesfonden, DI, TV2 og Berlingske Media blev SundhedsRyk2009 et tilløbsstykke for flere end 400 danske virksomheder. Alle virksomheder dystede om at blive den virksomhed, der kunne rykke mest ved egen sundhedstilstand på 60 dage.

Offentlige sundhedskampagner

Scoretesten
Sundhedsstyrelsen ønskede i 2005 at ændre på den skrantende sundhedstilstand hos unge mænd i alderen 16-24 år fra tekniske skoler i Danmark. Resultatet blev en 8 ugers online kampagne, hvor de unge mænd dystede, på sunde parametre, om at blive mest attraktiv for deres virtuelle "babe".

Skwulp
I 2009 ville Fødevarestyrelsen fremelske indtag af vand frem for læskedrikke blandt unge i alderen 10-16 år. Vi udviklede et surferunivers, hvor det at drikke vand gjorde bølgerne og surfoplevelsen sejere, mens sukkerholdige drikke skabte dårlige surferforhold i form af hajer på stranden, knækket surfboard osv. Kampagnen blev lanceret i tæt samarbejde med landets skoler og skolefritidsordninger.

Skanderborg Sund & Smuk
I starten af 2010 etablerede lokale ildsjæle en sund udfordring for alle Skanderborgs borgere. Resultatet blev sundhedskampagnen Skanderborg Sund & Smuk, en 9 ugers kampagne hvor den deltagerne i gennemsnit øgede deres kondital med 17%, skar 2,4% af deres BMI, reducerede fedtvægten med 10% og rygningen blev reduceret med 80%.

Interne virksomhedskampagner

TDC Trip Trivsel
TDC benyttede sig af sit Team Danmark sponsorat og sociale medier, da de i 2005 og 2008 sænkede sygefraværet med 18% og skabte sunde rammer om sine medarbejdere ved hjælp af de digitale sundhedskampagne TDC TripTrivsel og TDC The Games. Sidstnævnte bestod af 4 temaer, hvor de ansatte lærte om kost, motion, team spirit og at være bedst når det gælder. Alt i alt skabte kampagnen en TDC organisation hvor de ansatte var klar til at vinde guld i Telco branchen.

Verdo - et skridt foran
i 2010 gik medarbejderne i Verdo 27 mio skridt på 14 dage og øgede således deres fysiske aktivitetsniveau med 15%. Kampagnen bød på et konkurrence element, hvor de forskellige afdelinger dystede mod hinanden om at blive mest aktive. Kampagnen blev til i tæt samarbejde med SundhedsDoktor og kan gentages når Verdo atter får behov for at træde på speederen.

CreceaSundhed
Sundhedsudbyderen Crecea undersøgte, som et led i egen produktudvikling, om sociale medier og digital forebyggelse virker. Efter 3 måneder med flere end 23.000 stykker frugt, 10.000 kopper kaffe og 400.000 minutters fysisk aktivitet, altsammen registreret online, stod det klart, at konceptet havde fastholdt 60 ud af 69 deltagere i sundere vaner end før projektet.

Andre sunde tiltag

Wexer.com
I tæt samarbejde med stærke og internationale kompetencer indenfor fitness og onlineindustrien blev web 2.0 fitnesscentret Wexer.com udviklet i 2009. Portalen tillader verdens befolkning at følge online træningsvideoer, uanset hvor de befinder sig i verden og konceptet er nu udbredt i flere end 90 lande.

Intorunning.com
Garmin og Puma stod bag løberuteopmåler portalen intorunning.com, som blev lanceret i Danmark, Finland, Sverige og Norge i 2008. Konceptet var banebrydende, idet det skabte tætte bånd mellem lokale atletikklubber og motionister.

Sundhedsportaler
I samarbejde med sundhedskonsulenter fra HealthGroup A/S blev der udviklet en række sundhedsportaler til virksomheder og institutioner som Saxo Bank, Nokia, PFA samt en række af landets kommuner. Portalerne havde til formål at placere de enkelte medarbejdere i centrum og gøre virksomhedernes sunde tiltag relevante og forståelige for den enkelte.